Besøg vores presserum: her

Livet er ikke et problem der skal løses,
men et mysterie der skal opleves.

Der er ingen hvide pletter på landkortet, videnskaben har fortrængt overtroen, og ceremonierne er blevet glemt. Det er et tab, for vi har brug for mysterier, myter og ritualer til at spejle os i, og til at forstå verden omkring os. De får os til at reflektere over hvem vi er, og hvor vi er på vej hen.

Mystery Makers er en selvstændig virksomhed, som fylder den velkendte verden med fortællinger, gåder, og spor. Vi skaber bevidsthedsudvidende skattejagter, hvor deltagerne interagerer med hinanden. Trin for trin gennemgår de en kreativ, underholdende og lærerig oplevelse. Gennem legen får vores kunder mulighed for, at gøre sig tanker som deres travle liv ikke levner plads til.

Vores mysteriepakker er sammensat efter en opskrift der kunne være 200 år gammel. Smukke gyldne kuverter med kobberstik, sporkort, kodehjul og kryptogrammer, der forvandler hverdagen til et mysterie. Det eneste du skal gøre er at åbne øjnene og følge sporene.

God fornøjelse!

Vores logo er Sfinksen.
I mytologien er Sfinxen et væsen med kvindehoved, løvekrop og ørnevinger. Hun bevogtede antikkens storby Theben, og stillede alle tilrejsende en gåde på liv og død. Kunne de ikke løse Sfinksens gåde blev de flået og dræbt i hendes kløer. Gennem tiden har statuer af Sfinksen vogtet indgange til pyramider og templer, som symbol på magt, styrke og visdom.