Lederjob, manager

19. Oktober 2016

Manager søges til det prisvindende eventfirma Mystery Makers

 

– “You can discover more about a person in an hour of play, than in a year of conversation” – Platon.

 

 

Mystery Makers skaber prisvindende oplevelser, der gør hverdagen til et mysterie. Vi sætter deltagerne i centrum og giver dem mulighed for, at blive klogere på sig selv og dem de er sammen med. Med begejstring har vi skabt vækst, og er på 2 år vokset fra 3 til 35 medarbejdere.

 

Vi lever blandt andet af, at lave skattejagter for voksne og spærre vores gæster inde i de gådefulde Mystery Rooms. Måske har du læst om os i medierne eller været en af de 50.000 gæster, der allerede har prøvet en af vores oplevelser. Mystery Makers er en sammensat flok af designere, spiludviklere, antropologer, psykologer, kunstnere, film- og teaterfolk, der trækker på hinandens ressourcer for at kunne skabe nye og anderledes oplevelser. Vi har skabt oplevelser siden 2010 og har blandt andet vundet Creative Business Cup – danmarksmesterskabet for kreative iværksættere.

 

Vi har mange besøgende, og søger nu en Manager til at holde styr på vores Gamemastere, der afvikler vores skattejagte i Kongens Have og på Christiansborg Slot. Samt afvikler events i vores Mystery Rooms, der er Mystery Makers unikke bud på det globale fænomen; Live Escape Spil. En gruppe bliver spærret inde i et temabaseret gåderum, og skal i fællesskab løse gåder, knække koder og opklare spor for at slippe ud inden for en time.

Det vil være dit job at holde styr på tropperne og sørge for at ALT forløber som planlagt, så vores kunder får den bedste oplevelse, fra start til slut. 

 

Du er:

  • En detaljeorienteret leder med et uovertruffet overblik – grænsende til perfektionistisk.
  • Udadvendt, velklædt, cool, professionel og selvkørende.
  • Serviceminded til fingerspidserne.


Du skal:

  • Kunne lede via eksempel.
  • Kunne skabe og vedholde en struktur.
  • Udarbejde en velfungerende optimal vagtplan for ca. 30 gamemastere, baseret på behov og efterspørgsel.
  • Skabe mersalg via coaching og salgskurser.
  • Have overblikket over varelageret og bestille når nødvendigt.
  • Kunne kommunikere og konversere selvsikkert foran en stor gruppe.
  • Kunne tale flydende engelsk, med et stort ordforråd.
  • Kunne arbejde i weekenden og meget gerne have en fleksibel kalender.
  • Kunne holde hovedet koldt når f.eks. teknikken driller, og være god til at finde en løsning.
  • Hos Mystery Makers, går vi efter at være de bedste til, det vi gør. Det forventer vi, også du gør.

 

Du får:

  • Ansættelse i en virksomhed, der udforsker de uopdagede pletter på oplevelsesøkonomiens landkort.
  • En sjov og anderledes arbejdsplads, hvor du kommer til at møde mange spændende mennesker, både blandt gæster og kolleger.
  • Et fællesskab med masser af entusiastiske kollegaer.
  • Hver anden måned tager vi sammen til oplevelser, som vi synes er særligt velfungerende og inspirerede. Nyskabende performances, gourmetrestauranter, teaterkoncerter, cocktailbarer mv.
  • Vi er opmærksomme på dit potentiale, og prøver at inddrage dine forskellige kompetencer og hobbies, så fortæl endelig om dem i din ansøgning.

 

Arbejdstiden ligger primært i weekenden og er på 37 timer ugentligt. Med mulighed for mere i højsæsonen. Ansættelse i overensstemmelse med funktionærloven og med løn efter kvalifikationer.

 

Ansøgningsfrist: d. 5. November 2016 kl. 12
Forventet tiltrædelse: snarest

 

Send din ansøgning og vedhæft CV til join@mysterymakers.dk.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sabine Rosenfeldt på tlf. 93601348 eller sabine@mysterymakers.dk